Når to plus to giver fem.... tanker om træning

Efter en god nats søvn og masser af salve på mine solskoldede kinder, kan jeg nu samle tankerne om en fantastisk dag i hundetræningens tegn.

Kreds 9 tog et fremragende initiativ og inviterede medlemmerne af kredsen til en lydighedsdag med John Rasmussen og Vibeke Mølgård til at dele ud af deres guldkorn.

Det blev en dag, hvor enkelheden i hundetræning blev fremhævet, hvor hundens glæde og motivation var i fokus og hvor det atter stod klart, at man som hundefører lige så godt kan se i øjnene, at de unoder og fejl hunden laver, er en direkte konsekvens af ens egne handlinger.
Ak ja - man ligger, som man har redt....
I løbet af dagen så vi problemer blive afhjulpet som hundeføreren har knoklet med i månedsvis, vi så ny indlæring på et øjeblik og vi så rigtig mange glade hundeførere, der virkelig havde fået et redskab, som hunden var modtagelig overfor og rigtig glad ved.

Redskabet var: Godbider... ja, dem vi allesammen droppede da vi nåede unghundeholdet, for det er jo kun baby-hunde, der skal trænes med lokkemad - troede vi. Ingen stillede spørgsmålstegn ved hvorfor vi pludselig holdt op med at bruge det redskab, som virkede så fantastisk på hvalpeholdet... det er jo næsten pinligt.

Vi fandt ud af, at godbider lige nøjagtig kan fastholde den drift, der skal til for at hunden kan lære nyt og udføre det kendte uden at den kører for højt, som det nogengange hænder, når man kun bruger bolden til at gå lydighed med.
Samtidig lærte vi vigtigheden af, at føreren under hundens indlæring forsøger at holde kroppen så tæt på prøvesituationen som muligt. Hunden er helt afhængig af kropssprog og der er ingen grund til at lære hunden noget, som senere skal aflæres igen.
Vi glædede os over, at Birgit gav os det fuldstændig fantastiske råd da vi fik Cassius hjem, at give ham en godbid hver gang han sad og kiggede på os. Det har resulteret i en rigtig god kontakt mellem ham og Tim - og vigtigheden af dette blev vi mindet om i går.

Tim fik nogle gode og helt konkrete råd til hvordan han kan få Cassius´ plads-øvelse helt rigtig, hvordan han kan få lidt smæk på og sikre en korrekt tysker-vending og hvordan han kan få Cassius til at knus-elske apportbukken, som han bestemt ikke holder særlig meget af nu.

Dagen medførte langt mere lærdom, end jeg kan skrive her, og jeg vil sende en hilsen til John og Vibeke for en fantastisk dag, der virkelig har givet stof til eftertanke. Det var virkelig noget, vi kunne bruge. Ovenikøbet blev det leveret på en måde, der på ingen måde piller ned selvom man selvsagt får lidt fokus på fejl og mangler ved hund og hundefører - med det in mente vil jeg også takke for reminderen om, at det altid er godt at huske at se det gode frem for evigt fokus på det dårlige. Og også at vi er der for at hjælpe hinanden - Vi er hinandens styrke, når vi træner hund. Ingen kan gøre det helt alene.


En lille sidegevinst ved gårsdagens arrangement var, at vi endelig fik set Møffe (Yasso Vom Herding Brook) som er Cassius´ far.
Det var jo en dejlig oplevelse, han er en smuk og meget meget venlig og social hund. Og så er det jo altid sjovt at se hvem giraffen ligner - Cassius er sin mor op ad dage med et par strejf fra farmand. Til gengæld er kuldbroder Cosmo en lille kopi af Møffe....
Hyggeligt hyggeligt....

Desværre ingen billeder fra dagen, da vi fjolser glemte vores digitalkamera. Sådan kan det gå....

That´s all folks :oD