Med svømmehud mellem tæerne...

Det var sørens!!!! Sådan tror jeg Cassius tænkte, da han skulle hente pinden ca. 8 meter væk fra vandkanten. For pludselig forsvandt fodfæstet... Det var ellers gået fint indtil da, han kunne jo nærmest spadsere ud til pinden....

Nå, hvad gør en klog? Hverken mor eller far har undervist det stakkels dyr i svømning, så her er gode råd dyre...

Nå - jamen så må man jo klare sig selv... Og således gjorde Cassius fuldstændig som alle andre hunde, der bevæger sig i vand... Hundesvømning....

Jo, jeg ved skam godt, at det ikke er en sensation at hunde svømmer, men jeg bliver nødt til at stoppe op et sekund og hylde naturen for dens indretning. Hvorledes både dyr og mennesker instinktivt bare ved, hvordan man skal forholde sig, det er da fantastisk!!

Og også på den måde klarede Cassius sin første svømmetur i det store vand....

Som det fremgår er strandture et hit i øjeblikket. Også ture i skoven ligger højt på hitlisten, hvorimod der fra Cassius´kedelige forældres side er nedlagt veto mod de ellers skønne ture på markstier hist og pist. Årsagen skal findes i de drifter, vi på træningspladsen fremelsker, men absolut er mindre hensigtsmæssige i den fri natur

Man kan se det på ham - han vejrer i luften... Der er ikke nogen dyr at se, men man ved, at han ved, at de er der... en gåtur bliver for Cassius et langt søg efter det velduftende råkid eller en harekilling, der gemmer sig i græsset. Og det har vi ganske enkelt ikke nerver til. Så indtil de kære små dyrebørn er blevet store, holder vi os pænt ved vandet eller i hundeskoven.... En fuldstændig utopisk tanke kunne jo være at hunden kommer, når vi kalder....Men det kræver vist andet og mere end vores gode intentioner, har vi fundet ud af :oD

Nå, men hundeskoven er da heller ikke så skidt endda. Der er jo pinde! Masser af pinde!! Der er lyde og lugte og der er nogengange mennesker, der cykler og nogengange mennesker, der går med hunde. Det hænder at der er børnestemmer i det fjerne og det sker også, at en der kommer en hund, der godt må snakke for sin ejer. Men det er faktisk ikke så mange. Måske handler det om, at Cassius er en lille halvskidt opdraget drengerøv, der har lidt svært ved at styre sig, når der er noget han virkelig gerne vil. Og jo, det er pinligt - og jo, vi forsikrer altid hinanden om at Cassius jo er rigtig dygtig på træningspladsen, når han har vist sig fra sin mest uopdragne side foran fremmede mennesker :oD - Godt vi har hinanden, for ellers var der ingen, der ville tro på os :oD

I disse dage forebereder vi os på endnu en tur i hundens tegn.... Ja, både - og, der er lidt for hunden og en del for os.
Cassius skal ud og gøre sig til i den store verden. Han skal på hyggetur til Jellingfestivalen, hvor han og vi skal gå hundevagt. Det er klart, at den lille vaps ikke har nogen reel vagtfunktion, men vi benytter lejligheden til noget glimrende socialisering, noget gå-i-snor-træning, som i den grad er tiltrængt og så bare lidt sjov og ballade. Han får en masse mennesker at se, og han kommer til at opleve en masse. Rigtig fint for en teenage hund.
Vi skal udover at gå med hunden også hygge - høre lidt musik og være sammen med glade mennesker og glade hunde....
Det er klart, at jeg selvfølgelig vender tilbage til den tur i et kommende indlæg - og denne gang lover jeg, at vi husker kameraet :o)