Hvem havde dog troet???

Et nostalgisk øjeblik, lidt tanker tilbage.
For 9 måneder siden mistede vi vores dejlige Meck. Han var vores øjesten og vi var voldsomt i tvivl om, hvis og hvornår vi atter skulle have en hund.
Tomheden meldte sig meget hurtigt i vores hus og jeg gik hurtigt i gang med at lure lidt på internettet - bare lige for at se...

Vi besluttede at gøre alvor af det - vores hjem er ikke et hjem uden en hund!

I august fandt vi frem til Kennel Asbis. Vi mødte Thomas og Birgit - to super-entusiastiske hundemennesker med hjertet det rette sted.
På det tidspunkt var formålet med vores nye hund, at vi skulle have endnu en kælepotte, med god gang i og et godt helbred. Vi var enige om, at hunden skulle trænes til husbehov, men mere intensivt har ingen af os haft interesse i hundetræning.
Thomas og Birgit fortalte om deres liv med hundene og deres sport. Det lød sjovt, det må man sige... men ingen af os forestillede os, at vi få måneder efter ville være så bidt og grebet af det, som vi er blevet. Thomas sagde meget tidligt: "Pas på - man bliver grebet af det. Får man først begyndt, så......"
Thomas fik ret!!
Tim er nu så bidt af hundetræning, at han har besluttet at tage en figurantuddannelse - det havde jeg aldrig drømt om! Men han er tændt og kan ikke vente med at komme i gang.
Skønt som livet forandres fra øjeblik til øjeblik.
Skønt at tilfældige møder kan få indflydelse og forandre det kendte.
Vi takker! Det har beriget vores liv. (Og vores hunds liv - vi ville ønske at vi havde gjort det samme for gamle Meck, han ville have elsket det).

Og så ud af nostalgien og tilbage til den herskende virkelighed.

Først og fremmest renlighed!
Det holdt hårdt, men det ser ud til at vi er kommet i land. Jeg tør (næsten) kalde Cassius for renlig - det er ihvertfald længe siden, der har været uheld indendørs. Det tog lang tid, men nu tror vi på, at det er lykkes. Pyha!!

Vi er glade for foråret - det har hjulpet til med renligheden, der er der ingen tvivl om, men ikke nok med det - det er noget nyt i hans liv, et kapitel som åbnes og som vi læser ivrigt med i. Cassius er jo i lømmelalderen - Vi har mærket lidt til det, specielt i starten, men lige så stille kommer der ro på.
Vores udfordringer (eller især mine) med hensyn til familiens hierakiske opbygning ser ud til at falde ud til vores fordel. Han forstår og accepterer i langt højere grad, at han ikke kan få mor med helt derud, hvor alting er fest og ballade. Det er SKØNT! - men det har også været hårdt. Jeg har skullet finde al min ro, tålmodighed og stædighed frem og det hænder altså, at lige disse egenskaber ligger pakket godt væk... Specielt når jeg har været lidt i underskud og han har været i totalt overskud....
Men vi finder ud af det - jeg er meget fortrøstningsfuld. Vores lille hund bliver mere og mere fantastisk som tiden går.

Træningen - ja, det går faktisk ganske glimrende. Der er stadig god gang i lineføringen, som Tim skal have pudset lidt mere af. Han har fået foræret Cassius en lille uvane - ganske utilsigtet, det er klart, men ikke desto mindre en uvane. Tim gik en periode med bolden under venstre arm, og brugte så højre hånd til at hive den frem med, når Cassius skulle have sin belønning. Resultatet af det er selvfølgelig at en lille lærenem hund holder skarpt øje med højre hånd - og for at kunne det, er det jo nødvendigt lige at dreje hovedet rundt om benet på Tim.... Ak ja - Hvor der handles, der spildes..... Lidt mere arbejde til Tim ;o)
En anden af tidens udfordringer er apportbukken. Uha, det er svært, når man ikke ved, hvad man laver :oD
Det er tilsyneladende en af de ting, som kommer til at forudsætte lidt tålmodighed og en masse trænerassistance..... Men sørme så, lykkes, det skal det altså!

Med god hjælp og trænerassistance har Tim i øvrigt fået rigtig godt fat i sportræningen nu. Tim har jo altid brugt super-lækkerbidskner til sporet. Det var på os virket helt logisk, men da Tim og Thomas for et par uger siden var ude at gå et spor, lavede de lige et lille forsøg med pastaskruer. Og lur mig, om ikke den lille vapper faldt til ro på sporet og gik ganske glimrende... Pastaskruer er nu indført! Og Tim har gået et par spor kun med det - og så en liiiille smule pølser, bare for sjov. Det er altså noget, der virker. Han går mere roligt, med mere koncentration og med rigtig fine knæk. Og så har han kunnet lægge meget mere afstand mellem gufferne i samme ombæring - Cassius stresser ikke frem, når der ikke dufter så godt af pølser længere fremme.
Herligt, når tingene går i den rigtige retning!

Nå jo, der er jo også bidetræningen, der går rigtig godt. Det er en fornøjelse at se ham lege med bidestyret og figuranten. Nu er vi jo også helt grønne på dette område, men får da rigtig fin respons. Vi får at vide, at han har et rigtig fint bid og at han har god ro, når han har styret. Det skulle være rigtig godt - så selvom vi ikke aner, hvad de snakker om, så tror vi helt på dem, og er voldsomt stolte af vores lille hund :oD

Nu, hvor aftnerne efterhånden er blivet lidt lysere, så skulle der være en mulighed for, at hive kameraet med på træningspladsen og forevige vidunderet når han laver det, han synes er sjovest i verden. (Næst efter at lege kaste-pind på marken - det kunne han sagtens spendere alle sine vågne timer med).

Og så lige et par småting til sidst:

Endnu en gang en opfordring til de øvrige ejere at hunde i Asbis C-kuld om at sende mig et billede af deres lille vaps. Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der følger med her, men hvis nu... så giv mig et praj. Mine kontaktoplysninger kan findes til højre her på siden under "Vis hele min profil" Jeg takker på forhånd!

Og så:
Asbis D-kuldet er kommet til verden.
Tre tæver, tre hanner. Alle skønne, sunde og velpigmenteret. I skal da ikke snydes for et lille billede af mor Texi med sine børn: