mandag, november 27, 2006

På vanviddets rand.. :oD



Så nåede vi for alvor udfordringernes tid.

Cassius er i fuld gang med sit store projekt: At placere sig godt og komfortabelt som nummer to på ranglisten over magthavere her i huset.... 1.: Tim, farmand... 2.: Cassius, overhund 3.: Connie, madmor.
Den liste er vi så ikke helt enige med ham i, så der bliver arbejdet på sagen her i huset. Eller rettere - jeg knokler enden ud af bukserne.... ;o)

Nu er det jo lidt tid siden jeg har skrevet og i den mellemliggende tid har det været slemt, men er også blevet bedre. Han har altid bidt en del og han har altid givet den en ekstra tand, når det var mig, der var bisserne nær - men pludselig, nærmest fra den ene dag til den anden, blev han helt opspændt og aggressiv i sine angreb. Som jeg har skrevet tidligere bliver jeg jo ederspændt rasende, når han laver det nummer med mig, og mit temperament har virkelig kogt over en masse gange - velvidende, at det sandsynligvis bare giver benzin på bålet.
Det kulminerede for alvor sidste weekend, hvor både min og Tims tærskel var lav og Cassius bare var på toppen.... Og så var det nok! Andre boller på suppen!
Slut med hævede stemmer og ind med coolness.
Og sørme, om det ikke giver pote ;o)



Han forsøger skam stadig, men han bliver ganske enkelt afvist og sendt uden for døren. (Hvis du nu tænker EEEEMIIIIILL - så er det ikke helt forkert ;o) )
Der er indført nul-tolerance og en hver konflikt bliver stoppet uden at diskutere med krapylet.
Det lyder enkelt, men det er stadig et stort projekt, som dog får virkelig god understøttelse af en bunke lederskabsøvelser, som jeg laver hen over hele dagen:
At bide er forbudt - legen stopper med det samme.
At hoppe op resultere i, at vi ignorere ham. Han får opmærksomhed, når han sætter sig ned og forholder sig roligt.
Han skal sidde og vente på, at jeg siger værsågod, når han skal have mad.
Alt, hvad han skal have - mad, godbidder, tyggeben osv, "tygger" jeg på før han får det.
Han er den sidste, der går ud af døre.
Han bliver ignoreret, når vi kommer hjem og får opmærksomhed, når vi har hilst på hinanden - altså Tim og jeg ;o) )
Og mange mange flere småting, som vi bruger hele tiden.

Resultatet kan mærkes: Han kan nu kæles uden at bide som det første. Jeg kan sætte mit ansigt ned til hans, og han slikker mig på kinden (ikke lækkert, men hvad gør man ikke ;o) )
Han springer ikke på mig i samme omfang, som han før har gjort - hvis han gør, er der kort proces - ud af døren... Herefter er det overstået.
Vi har stor succes med en ganske dejlig hyggestund hver morgen, hvor jeg kæler og hygger med ham i omtrent tyve minutter. Det foregår stille og roligt og er ganske rart for os begge. Når han ikke kan forholde sig roligt mere, kommer han udenfor en times tid. Alt foregår i ro og orden.
Jeg tillader mig at holde mit hoved over hans, når vi har disse hyggestunder. På dette tidspunkt reagerer han ikke på det og accepterer, at jeg læner mig ind over ham.

Det er ingen tvivl om, at det er hamrende vigtigt lige nu, at jeg ikke giver efter - det vil han uden tvivl udnytte lige med det samme... så jeg fortsætter ufortrødent :o)


Ud over denne herlige præ-teenagetid, så er Cassius nu i gang med at skifte tænder... Det betyder, at han ikke må lave hive-trækkelege og det huer ham ikke just, for det synes han er noget af det sjoveste. Til gengæld vil Tim nu koncentrere sig lidt mere om at gå spor med ham, selvom det sørme er svært når det er mørkt så tidligt.

Alene-hjemme træning... UUUUPS.. Det bliver ikke til ret meget, desværre. Men en positiv bivirkning af mine lederskabsudfordringer er jo, at han i den grad vænner sig til at være i rum for sig selv. Han accepterer lukkede døre og lægger sig som regel bare ned og sover, når han ikke kan komme ind til os. Meeen, vi må i gang!

Haven er pludselig blevet meget større!! Cassius er i gang med at indtage matriklen og har udvidet sit territorium ganske betragteligt. Han sørger for, at solsorte, katte og musvåger ikke bevæger sig ind på hans enemærker og står på trappen og bevogter. Han sørger også for, at samtlige pinde i skoven omkring græsplænen snildt kan bruges til flis til foråret... Flænseren slår til igen ;o)



Hvad mere?? Jo! - Han har lettet ben for første gang. Stoooor hund ;o). Der var en plante - jeg vil skyde på den var 7 cm høj - så der måtte benet lettes... Jaaa.... Lidt har vel også ret ;o)

Og så skal jeg da ikke glemme at nævne at han ud over at være fræk og dominant er en super skøn hund! Han er glad, sjov, legesyg, social, lærenem og sød - så selvom han nogengange er MEGET billigt til salg, så er han rigtig dejlig...

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Connie

Jeg har lagt jeres link på Kreds9´s hjemmeside.

Med venlig hilsen
Michael

ps. vi ses tirsdag

Anonym sagde ...

Hej CH.

Tak skal du ellers ha'. Hvor er den lille nuttede trold henne ? Han er godt nok blevet stor på kort tid, men ikke desto mindre dejlig som sædvanlig, (Det er jo ikke mig det går ud over - hihi). Jeres opdragelsesmetoder lyder helt ok i mine ører, det er jo til hans eget bedste, at han lærer at opføre sig så alle mennesker kan li' ham. Over i "snedkerhytten" når han ikke kan være sød. Jeg kan lige se dig og Tim stå og råbe Caaassiiiius.
Han er alle tiders charmetrold at se på i hvert fald. Det er jo det der tæller i sidste ende. Så hold ud, lige pludselig er han den mest lydige hund i Danmark. Han kommer til at overgå selv Jens' vovser i artighed.
Hans ansigt på billedet med iturevet papir i munden og alt papiret på gulvet er penge værd. Jeg grinede godt nok da jeg så det.Det er også røget ind til de andre dejlige billeder i album'et.

Venlig hilsen Tove :-)

Connie sagde ...

Hej Tove :o)

Ohhh... Han er skam stadig en charmetrold. Han sidder der og kigger med store brune øjne - så kan han have været øretæveindbydende for et splitsekund siden, og alligevel bliver man helt forført af den lille lømmel :oD

Han skal nok blive en super hund - om han bliver ligeså lydig som Tyson og Angel tvivler jeg på - mest fordi vi ingen ambitioner har om det... Jeg tror vi finder det niveau, der passer vores lille familie - der skal være plads til streger ;o)

Billedet synes vi også bare er SÅ godt, for han ligner jo en ren uskyldighed samtidig med, at beviserne hober sig op... Tænk, han sidder der og har lavet numre og ser så lækker ud... Således kan en hund også få sine mennesker i sin hule hånd :o)
Vi er ihvertfald solgt!

Connie :o)