Brev til os... engang i fremtiden

Hej Familie!
Ja, nu sidder I her og læser. Bagved Jer ligger Cassius og sover de sødes søvn. Han er med garanti en skøn og dejlig hund, som I holder fantastisk meget af. Han kan mange ting og vil mange ting. Han er sikkert krævende, men også rigtig sjov.
I har sikkert helt glemt de der små ting, der skete, da Cassius var omkring 14 uger.

Så derfor:
Cassius fylder 14 uger i morgen. Meget har faktisk forandret sig allerede nu i forhold til, da han kom her bare otte uger gammel. Han er blevet meget meget større. Da han kom var han næsten halv højde i forhold til stuebordet. Nu er han højere end bordet. Jeg har ikke målt ham, men jeg kan se, at han vokser virkelig hurtigt. Lige nu vejer han omkring 14 kilo.
Han er meget meget lærenem. Han kan både sitte og dække, når man siger det til ham. Han elsker at øve sig, og får nogle meget koncentrerede øjne, når han venter på ordren. Når vi øver Nej og Ja, er han også fantastisk dygtig. Han kan sidde og se på en godbid på hans pote og først tage den, når vi siger, at han må. Flot, synes jeg!
Tim og Cassius er begge glade for træning. Det er svært nu, hvor det er vinter, at træne så meget herhjemme, men i weekenden finder de altid lidt tid. Cassius elsker sin bold og Tim er vild med, at Cassius er vild med det ;o)
Jeg står oftest og kigger på dem når de træner - og jeg er rigtig glad for, at de synes det er sjovt.

Cassius er en ægte vildbasse. Han er helt klart til underholdning. Leverer vi ikke, så skal han nok finde på noget, så vi springer op og giver ham noget at lave. Han bider i kludetæpperne inde i stuen. Kors, hvor er det irriterende, for derinde er vi jo for at slappe af - ikke for at give den gas. Ikke desto mindre ved han, at han bare skal napse lidt i tæppet, så ryger der noget godt op af legetøjskassen. Eller han bliver bestukket med en godbid af en eller anden art. Det holder sjældent længe, så er det forfra.
Derfor er vi begyndt på at han først kommer i stuen, når han er træt og han mest har lyst til at sove. Det stiller jo lidt krav til planlægningen, for det skal jo helst passes ind med de ting, vi gerne vil se i fjernsynet. Det er noget med en gåtur, lidt vild leg og så lidt koncentrationsleg bagefter. En times tid, så er han klar til at Far og Mor kan se lidt fjernsyn - men så skal der også være en lækkerbidsken - eks. en Kong fyldt med knaser og leverpostej... Ellers går den ikke :oD.

Cassius - A.K.A Flænseren - han er bare vild med at splitte ting fra hinanden. En papkasse er noget af det bedste. Han kaster rundt med den, tramper på den, stempler den med sine hajtænder, og river og flår. En lukket papkasse med et par knaser i, er en dynge vådt pap efter et kvarter... Ak ja, så skal der findes på noget nyt.
Heldigvis er det pludselig nok, og så går Cassius ned med et brag... Vi ånder lettet op... Igen...

Cassius får lov til at sove i sengen. Til at starte med var det næsten umuligt, da han mente at sengen var den bedste legeplads i huset. Og når Mor og Far er i samme højde, så må de ædes/flænses ;o) - Sådan er det heldigvis ikke mere. Om aftenen, når lyset slukkes går han til ro. Og så sover han det meste af natten. Nogle gange skal han tisse og så kan han godt finde på at gøre det i gangen eller i spisestuen. Andre gange går han udenfor... Det er jo skønt når der ikke er overraskelser hist og her om morgenen. (Tim plejer at vade i pølen, så han vælter ud af køjen når Cassius vågner... nogengange glipper det bare ;o) )
Cassius vågner klokken 8.05. Og så er det altså op. Der er ingen nåde, natten er forbi, dagen begyndt, der skal ske noget.
Og jeg er så tarvelig, at jeg lukker ham udenfor, hvor han bliver i en times tid - afhængigt af vejret, det er klart. Det er han ikke helt tilfreds med og er mere end glad for sin mor, når han bliver lukket ind igen.

Han har fundet et andet godt trick til at aktivere sine mennesker... Eller især mig. Han bider mig i benene, når jeg går. Så bliver jeg edderspændt, og det synes han er gevaldig morsomt. Han tænder fuldstændig og hopper og gør og bider igen. Og så bliver jeg gal igen.... Tjaa, noget går jo galt - jeg ønsker at sætte kræet på plads og jo mere jeg forsøger, jo sjovere synes han det er.... Det er lidt en trædemølle, men jeg husker den samme situation med gamle Meck - og det gik jo heldigvis over. Lige pludselig er det noget andet, der er sjovt (håber jeg). Tim ryger mest på den med gulvtæppet - eller brændekurven, der snart minder om den føromtalte dynge pap ;o)

Cassius elsker pølser... Jaaa, det er forbudt siger dyrlægen, men nogengange bliver vi jo alle nødt til at begå lidt civil ulydighed. Han får dem ikke så tit, kun når vi virkelig ønsker, at han skal bruge sin næse. Til spor, som vi hygger med en gang i mellem og så til aktivering... Vi gemmer små pølsestykker rundt omkring i spisestuen.. En god leg, gode belønninger og gigantisk koncentration... Og så er vi jo alle glade.

Haven er han ikke helt fortrolig med endnu. Han benytter den faktisk helst ikke alene, men elsker når vi leger med den blå håndbold, som han faktisk, uden held, har brugt flere uger på at få krammet på... Endnu ikke punkteret....
Så finder han lidt knaser en gang i mellem og gør sig ren. Ud over det har han ikke opdaget det vidunderlige ved en gigantisk stor have...
I dag har jeg dog fået beviset for, at han efterhånden betragter den som sit territorium. Jeg gætter på, at kat har tilladt sig at krydse græsset - ihvertfald hører jeg pludselig et noget vredt halseri udefra. Og der står Cassius, høj, rank og med børstene fuldstændig lodret... Jooo, ham skal man ikke sådan træde for nær i HANS have... Ikke på vilkår! (Han gik dog ikke længere end tre meter fra døren... Tænk hvis nu... ;o) )

Marken går vi på hver dag. Den er han vild med. Lige nu er der masser af visne blade, nedfaldne grene og en skøn mængde rådyr- og harelorte.... Han kan få laaang tid med at gå med at tøffe rundt derude og lege med/æde det forhåndværende... Imens står og går vi så rundt og forsøger på at holde varmen. Helt ærligt, så er det superskønt at være derude - på trods af kulde, blæst og regn. Hunden er så glad for at være der, så ulempen er let at overse.

Vi går tur på stranden, i skoven eller på en skøn marksti, vi kalder Æblestien. Cassius er stadig meget obs på, hvor vi er, så selvom han ikke har snor på, så kan vi stadig regne med, at han er lige i nærheden. Det holder såmænd nok snart op, når han når til sin første "selvstændighedsfase", men indtil da sørger vi bare for, at han aldrig kan regne med, om vi pludselig går den anden vej.... Det ser nok lidt pudsigt ud for folk, der skulle se os... Vi kan gå i en retning, pludselig vende om bare for at vende os om en gang til. Igen og igen. Måske, med lidt held, så grundlægger det en god opmærksomhed på os. Det får vi se.

Lidt tilbage til renligheden - den kniber den stadig med. Han vil vældig gerne tisse indendørs og vi skal være meget obs på ham. Det er lidt kringlet, for på den ene side, vil vi gerne have, at han selv går rundt, finder sin hvileplads i fred og ro. På den anden side, er det jo vigtigt at han bliver renlig, og det kræver, at vi kan se, hvad han laver. Ofte forstyrrer vi ham, når han har fundet et godt og fredeligt sted, fordi vi liiige skal tjekke, om han eventuelt skal ud...
Desværre kan han også finde på at lave stort indendørs. Heldigvis ikke så ofte. Han har altid valgt det samme sted at gøre det, nemlig den ene ende af spisestuen. Vi er sjældent lige der, så jeg tror, han simpelthen har fundet et komfortabelt sted uden for sin "hule". Vi er nu begyndt at opholde os lidt i det område. Vi lægger godbider og får ham til at hygge sig lidt - måske vi er heldige at han tilsidst helt foretrækker at være udenfor, når han skal lave nr. 2 ;o)

Og så er han en tyv!! Der skiller han sig bestemt ikke ud fra sine artsfæller... Han stjæler gladeligt snavestøj... Ganske hyggeligt. Heldigvis har han endnu ikke snuppet undertøjet mens her var gæster - men han har sørme gjort det, når vi har været her alene. Det føles, som om, det er et spørgsmål om tid ;o) Og så den triumferende mine - han forbereder sig tydelig vis til maksimale skamfulde ansigter, når han hævner den time i haven hver morgen :oD
Sko - ja, de er lukket i bryggerset, hvor han ikke har adgang. Viskestykker er på behørig hundeafstand, lækkerbidskner og mad af forskellig art er rykket godt ind på bordet. Tøj og jakker er (indtil videre) uden for rækkevidde. Mine sutsko overnatter i vindueskarmen hver nat - ellers kan jeg godt regne med, at de er reduceret til en gennemgnasket filtklump inden solen står op.

I dette øjeblik har han netop lagt sig godt til rette i kurven. Han har leget på behørig vis i en times tid, og er nu klar til en god morfar... vi skal i stuen og se en serie, en Kong er klar og en marvben fyldt med guf venter kun på at blive fortæret... Hans legetøjskasse er fyldt op med de bedste ting og der er smidt lidt knaser i bunden. DET skulle meget gerne give os en time, så vi kan koncentrere os lidt om andet end denne pragtfulde lille skabning, som vi holder mere og mere af, som timerne går....

Han er sgu en dejlig lille lømmel ;o)

Tak for nu, vi ses i fremtiden...

Connie, med hilsner fra både Tim og Cassius.