Udfordringerne bliver bestemt ikke mindre fra dag til dag - Hvalpene bliver større, frækkere, hurtigere, modigere, voldsommere, får skarpere tænder, ørene rejser sig mere og mere - alt, hvad de har lært gør de endnu bedre dag for dag.
De leger alt, hvad de kan - med hvem eller hvad, der kan findes til begivenheden. De bider og de rusker og flår - i legetøj, i menneskefingre og ikke mindst i hinanden. De udfordrer hinanden: Lister sig ind på bedste bagholdsmanér - og angriber. De prøver grænser med hinanden - siger fra med snerren og gøen - eller også bider de bare igen. Og så videre til det næste offer... Tydeligvis er nederlag ikke en mulighed - ligegyldigt udfaldet af "kampen" går de altid stolt derfra - afsted på nye togter. Høj haleføring og et triumfløb som kun en stolt schæferhund kan levere - I kender det allesammen ;o)
Kors i skuret, hvor alt det dog får mig til at glæde mig til om et par uger... For det er jo alt, der er tilbage nu!
Specielt det, at få lov til at lære Cassius rigtig at kende presser sig på nu - vi kan begge mærke, behovet for at se, hvad han er for en - sådan på fuldtidsbasis. Og så selvfølgelig at komme i gang med alt det sjove... Jeg glæder mig til de små ting i hverdagen - at vi skal øve os på de små ting, og lege. Og så vil jeg sikkert heller ikke glemme at nyde, når han sover ;o)
Tim glæder sig til balladen, legen og så lidt nussepusse. (Selvom hvalpene godt nok bliver mindre og mindre tålmodige overfor alt det kæleri.... De vil LEGE!! Måske der kommer til at indgå lidt tvangs-nus i opdragelsen :oD).
Og så glæder vi os begge enormt til at vise ham frem for vores familie og venner - de har jo hørt så meget om ham. Nu må der ansigt på alle ordene :o). Vi håber, de bliver ligeså vilde med ham, som os selv - eller bare næsten :oD
Sig mig bare: Kan man undgå at være vild med denne lille skønhed ;o)
Jo, det er ved at være tid til at få en schæfer tilbage i huset :o) Nu kan tiden KUN gå for langsomt.
Næste besøg bliver måske i morgen - et lille smut inden jeg rejser til Ålborg. Og så igen på torsdag, hvor planen er, at også Susanne og Erland og Anja og Bjarni kommer... Det bliver hyggeligt.. Jeg glæder mig som sædvanligt...
2 kommentarer:
Hej Connie
Ja nu kan i snart tælle dagene spændende var. Husk at nyde de første mange uger tiden går så hurtig men det er jeg også sikker på i vil gøre. Held og lykke glæder os til at læse om ham også fremover.
Hilsen Vivian
Hej begge to!
Ja, nu kan tiden godt nok mærkes stille og roligt - der er nu bare 11 dage tilbage - og det er jo ingenting i forhold til de mange uger, vi har ventet!
Jeg glæder mig virkelig meget, det må jeg sige!
Det er rigtigt som du siger Vivian, at udviklingen hos sådan nogle størrelser går så hurtigt og at man virkelig skal nyde det. Jeg er også ganske sikker på, at jeg vil nyde det i fulde drag - vi kan virkelig mærke, at der mangler en hund i vores hjem, så jeg tror, vi blive meget glade, når de næste 11 dag er gået...
Jeg fortsætter selvfølgelig ufortrødent med at skrive her - jeg tror, det bliver sjovt når som årene går, at kigge tilbage.
Hav det skønt - og tak for hilsnerne :o)
Send en kommentar