Udfordringernes tid!!!

Uha, der er liv i kludene... De skønne små dunede marsvin, der poppede ud af Veras mave for 5 uger og 3 dage siden er ved at udvikle sig til en flok hærgende terrorister! Du milde, hvor de dog kan lave ballade. Og den hastighed, de bevæger sig med er jo Kipketer værdig. De skøjter henover køkkengulvet, som havde de aldrig bestilt andet.



Fodringen er da også noget af en udfordring. Jeg tror, at ordene Garfield og Lasagne er den perfekte beskrivelse - de inhalerer simpelthen deres foder på et mikro-øjeblik. Og fortsætter så i øvrigt hen til naboen i håb om, at der skulle være et enkelt molokyle tilbage i skålen. Joo, appetitten fejler ingenting. Og omsætningen gør vist heller ikke - alt foder bliver tydeligvis omsat til ren energi. Gudsketak og lov for, at de da stadig dratter om ind i mellem :oD

Jo, der sker godt nok noget - de gror, langsomt men sikkert, deres ører bliver mere og mere muskuløse og deres kæber stærkere og stærkere!! - Lad mig indskyde, at når man sætter sig på gulvet og leger med dem, er ca. hvert tredje ord "AV for *xxx*" Tænderne er skarpe og de bruger dem! Vi skal simpelthen have fyldt huset op med bidedyr inden Cassius kommer hjem - ellers kan jeg da levende forestille mig, hvordan det bliver at gå barfodet! (Det virker sikkert ikke - men vi har da stadig lov til at være i den naive tro ;o) )

Dagens pragfulde oplevelse sørgede Cliff for - han fik øje på et bytte - han stillede sig i position og fokuserede med et meget intenst blik. Herefter gik han stille, fokuseret og vagtsom hen mod sit bytte - han var dybt koncentreret og havde kun sit bytte i hovedet - også: ANGREB - og en stakkels søster blev mulet. Hele denne seance og hans koncentration varede omkring et minut! Endnu en gang en overraskelse for mig - jeg havde aldrig forventet at se så stærk en drift hos så ung en hvalp. Cliff viser gode takter ;o). Og i den anledning må jeg da vise et billede af vidunderet:

Ellers var den store oplevelse ved dette besøg at se de skønne hunde lege - i køkkenet, på fliserne, på græsset - det er så glade, og de har det bare super godt! Jeg vil lade billederne tale for sig selv (Jeg skal ikke glemme at opfordre til at klikke på de mindste billeder - så fremkommer de i en større version):

Næste besøg bliver på søndag - og jeg tør da slet ikke tænke på, hvad vi får at opleve der. Hvis de fortsætter med at udvikle sig med samme hastighed, så må guderne vide, hvad det ender med - ihvertfald tror jeg, at Thomas og Birgit bliver ca. ligeså glade når 8-ugers dagen kommer, som os, der skal hente hunde ;o)