Jeg har hørt mange gode historier om små børn, der i den grad kunne få deres forældres ører til at rødme....
Nogen siger, at det at have hund kan sammenlignes med at have børn - det skal jeg ikke kloge mig i, men der er ihvertfald det fællestræk, at også hunde kan få deres forældre til at få voldsomt røde ører...
Kender I det?
Et dame banker på døren - pakkeposten, en repræsentant fra Jehovas Vidner, en indsamler fra Røde kors.... Hunden, som ellers er pænt afdækket inden for døren ser sit snit til at sige daw til den rare dame uden for døren.... SMUT... Og så skal der hilses... Poter op og poter ned... Damen bliver stram i betrækket, hunden kan bestemt ikke høre, at der kaldes på den, selvom stemmen bliver højere og højere, mere og mere sur.
Hunden slæbes indendøre, døren lukkes og man smiler venligt til den nu opskræmte og halvsure dame, der har fået et nydeligt aftryk af hundepoten på sin trøje...
"Hrrmm... Den kan heldigvis vaskes".... Men man ved det godt!
RØDE ØRER!!
Man er på besøg et sted med hundevenlige folk. De har lige fået høvlet gulv af og fået det behandlet med lud og olie... Følsomt, lyst, nødtørftigt og nænsomt renset inden man ankommer - huset skal jo tage sig pænt ud, når der kommer folk. Haven er nyligt sat i stand, nye stauder har så småt kæmpet sig op og har netop etableret sig med et par - og kun et par - kønne blomster...
Hunden kommer ud af bilen, galoperer glad og frejdig mod sin udvidede flok for at hilse - hunden kender ingenting til bede og blomster... Det er vist bare noget, man tisser op af eller hapser i...
De spæde blomsterhoveder knækker, der er fine poteprint i de nyligt revne bede....
IND i huset - kun lidt jord på poterne. Begejstringen vil ingen ende tage - flere mennesker...
Der skal vendes, der skal bremses.... Og så sker det. Hunden har negle, trægulve er bløde... Negle borer sig ned i trægulv. Trægulv ridses.... Gulvet, der kun må vaskes hver 14. dag har fine udtværede poteaftryk..... De venlige værter synker og forsøger at smile... Men man ved det godt!
RØDE ØRER!!!
Man får gæster!
Overnattende, det er altid hyggeligt. Hunden synes gæster er fantastiske og giver dem selvfølgelig den store tur, når de ankommer.... Den, der er inklusive kys og højlydt sang - med tobenet dans kun med lidt støtte fra gæsternes - indtil nu - pæne benklæder. Man forsikrer selvfølgelig om, at det sørme også er noget man arbejder på at få pillet af hunden.... Ligesom sidst...
Man viser stolt sit vidunder frem, fortæller om de fortræffeligheder den har, viser stolt hvor smukt den går på plads (ikke fordi gæsterne overhovedet finder det interessant, tværtimod - men det føles så godt), fortæller om, hvor let det er gået at få den til at være alene hjemme.... Med stolthed i stemmen fortæller man, at det er fantastisk med en hund, der aldrig ødelægger. "Stil du trygt dine sko i gangen - der sker ingenting ved det"...
Et halvt døgn senere...
Gæsts sandal findes i haven. Gæsts sandal bidt itu.... Gæst meget meget ærgerlig - sko købt i bulgarien...
Forsikring om, at skoen selvfølgelig bliver erstattet... Gæsten siger høfligt, at det behøves ikke, skoen var ikke værdifuld og var i forvejen gået lidt i stykker...
Men man ved det godt!
RØDE ØRER!!!
Der var TRE ting, vi forsikrede hinanden om, der med sikkerhed ville blive anderledes, når vi skulle have vores anden schæferhund.
1) Hunden skulle lære at gå rigtig pænt i snor - gamle Meck lærte det aldrig rigtig godt.
2) Hunden skulle lære at tage i mod gæster på en rolig og sympatisk måde - Meck var altid MEGET begejstret, hvilket opskræmte de mindre hundevante gæster.
3) Hunden skulle vænnes til kattene hurtigt, så det ikke ville udvikle sig til en evig kamp om ejerskabet af græsplænen - Meck fandt kattene yderst interessante, men vidste godt, hvem der var den retmæssige besidder af de udendørs faciliteter.
Det var fine ambitioner - og indtil videre er det så blevet ved det.
Cassius går elendigt i snor - så elendigt, at jeg praktisk talt ikke kan gå med ham. Han trækker så voldsomt, at jeg er tæt på at blive revet omkuld.
Tim arbejder på sagen, men ingen tvivl om, at det er en liiiille kende for sent.
Cassius er som Meck ovenud begejstret for gæster. Men har har virkelig svært ved at styre sig. Vi trænede det slet ikke nok, da han var yngre, så nu har vi balladen. Han er blevet stor og han har fået lidt pondus. Så selvom alt, han han gør er grundlagt i en ufattelig glæde, så virker det helt sikkert voldsomt og skræmmende på folk, der kommer...
Kattene - De er jaget vildt. Heldigvis er det nogle skrappe madammer, så Cassius skal nok få en over nakken (eller rettere mulen), hvis han kommer for tæt på. Men han skal da ikke være sen til at få dem til at forsvinde laaaaangt op i træerne, så snart det er muligt. Katte kan løbe hurtigt og det er sørme sjovt at få dem til det!
Endnu en gang RØDE ØRER!
For vi kan bestemt ikke skyde skylden på hverken Meck eller Cassius - vi må se i øjnene at den mest oplagte fællesnæver er - OS!
VI har gjort det igen... Piiinligt!!
Men NÆSTE gang! SÅ kommer der andre boller på suppen :oD
Men NÆSTE gang! SÅ kommer der andre boller på suppen :oD
2 kommentarer:
Hej. Ja nu sidder jeg jo og bliver helt bekymret, der er jo kun 3 uger til vi skal have vores lille vuffer, og hvad er det lige vi har indledt os på ! Nå men det går jo nok, vi glæder os alligevel og 3 uger er læææænge tid at vente endnu syntes vi. Har lige fået at vide at han er blevet forkælet med dåse hvalpefoder, ham af vores, vi skyndte os at sige, at den vane kunne de godt ligge på hylden igen, for her kommer den til at stå på hvalpetør foder (med vand) i afmålte mængder :-)
Det er som altid dejligt at læse om Cassius og mon ikke vi også kan lære lidt af jeres erfaringer. Knus fra Nr.Søby, Annette
Hejsa Annette!
Ja, I må være spændte til det yderste - otte uger er virkelig længe at vente. Til gengæld stryger tiden når krapylet kommer indendøre.. ;o)
Jeg tror det bliver rigtig godt - og jeg glæder mig til at se billeder af jeres lille lømmel, når I får ham hjem..
Bare vent - hvis ikke børnene kan lave liv og glade dage i huset, så kommer de helt sikkert til at lave det sammen :o))
Send en kommentar