fredag, oktober 13, 2006

Man skal ikke skue hunden på hårene ;o)


Cassius ser dejlig ud - en charmetrold, en lille krammeindbydende pelsklump. Det er helt korrekt - men kors, han er også andet end det!!! Da jeg startede denne blog, var det jo for at vi senere ville kunne huske, hvordan det var dengang kræet var lille - for det glemmer vi jo lykkeligt!
Og her kommer så vidnesbyrdet:

Hold da fest, det er hårdt!!!

Han er godt nok fræk!!! Vi har op til en del skænderier, det skal der ikke lægges skjul på. Cassius kaster sin kærlighed på alle de ting, der er umulige at flytte væk - gulvtæppet, trappen, stolebenene, ledninger, møbler - plus det løse. Og han kender jo efterhånden rutinen. En siger nej, finder på noget andet, han kan lave. Det gør han så i ca. ½ sekund, hvorefter han fortsætter, hvor han slap. En gang til - samme resultat. En gang til - samme resultat.... Og efterhånden er der fyret godt op under vidunderet og han udvikler sig til en lille hidsigprop, der angriber med alt, hvad rammer og tøj kan holde. Og så er afledning en by i Rusland. Der skal dræbes, meget enkelt.... Du milde, nogle skænderier dette udløser i løbet af dagen... Og nydelige striber og streger op og ned af mine arme, ikke mindst.
Suk.... Og så går der kun lidt tid, så ligger han sødt og sover de uskyldiges søvn, så man endnu en gang må tilgive ham og nusse ham lidt på den bløde pels...
Men det hænder, at han er billigt til salg - det hænder, at jeg i løbet af dagen ringer til Tim, og siger, at han godt kan komme og hente sin hund.... Det er godt nok noget, der tester tålmodigheden.... :oD
Det var faktisk præcis den situation, det husker mest tydeligt fra vores gamle hund, da han var i samme alder... Men jeg havde glemt, hvor træt man bliver!!!

Så alle i andre - trøst mig og sig, at det snart går over og at hunden bare lige skal finde sin plads... Så bliver jeg rigtig glad!! :oD
(pyyyyh, han har lige sluppet en ægte "hundevind".... Joo, vi har mange fornøjelser ;o) )

Projekt kat - tjaa, det går sådan lidt frem og tilbage. Han er rigtig god, når han er i snor. Så har vi efterhånden fået ham til at ignorere dem. Men er han løs, og de løber væk fra ham, så er han bare KLAR!! Jeg tror, han i bedste tegnefilmstil ser lækre katte-koteletter svanse forbi - og sådan nogle skulle man da nødig gå fra sig!!

Projekt hundekasse i bilen - går lidt fremad nu. Da Tim var til træning var det lidt af en udfordring. Hunden hylede fra de kørte hjemmefra til de kom hjem igen. Det var så omkring 3½ time. Men efter det hører vi faktisk kun et lille piv fra en gang i mellem. Men vi sørger også for at det er skønne steder, han kommer hen.

I går så han det store vand for første gang. Han var forholdsvis uimponeret, men holdt sig dog i behørig afstand fra bølgerne. Fiskerne, dem ville han tilgengæld vældig gerne i nærkontakt med. Og med sin gode charmekvotient, blev hans ønske selvfølgelig opfyldt.... Han er en vældig selskabelig ung mand - vil rigtig gerne kysse og kramme (Helst med sine hajtænder og katteklør ;o) )

Renlighedstræning - tja, det er også sådan lidt frem og tilbage. Vi har et stort hus, og jeg tror lidt, at der er områder af det, som han ikke rigtig betragter som sin lille hule. Så hvis der sker uheld, så er det i de områder eller lige foran havedøren, når vi om natten ikke har været hurtige nok.
Men generelt synes jeg, det går fint. Han har forstået pointen, nu skal vi bare være hurtigere ude, når han viser, at han skal ud.
Han har lavet stort indenfor nogle gange nu - det gik ellers fint i starten, men han har desværre fået lidt skidt mave (tror han finder mange gode sager ude i haven ;o) ), og kan ikke altid nå ud til døren. Men det tror jeg nok kommer til at gå når maven går i orden igen.

Efterårsferien kommer til at gå med at have gæster, så der skal Cassius have sig en herlig udfordring - han får besøg af børn i forskellige aldre, af en enkelt hund og en del voksne. Så bliver jeg lidt aflastet og han kommer med garanti til at synes, han er i himmerige - så vi glæder os!
Det kan være, der kommer en melding om alt dette senere ;o)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

HiHI. Jeg tror du lyver Connie. Sådan en lille englebasse kan umuligt være det uhyre du beskriver.

Kors hvor er han dejlig, men det er jo også så nemt at sige, når det ikke er en selv det går ud over. Selvfølgelig går det da over, trøste-trøste. Det ville være rart hvis han havde kattehukommelse, hvor en hund kun har hukommelse der varer 5 minutter, der har katten en hukommelse der varer op til 16 timer (siger de kloge).

Også et stort tillykke med den fine familie placering af Cassius' slægtninge, det var utroligt flot. Næste gang bliver det hans tur, det er jeg sikker på. Intet VM uden Cassius.

Billederne er "napset", så der er mange i album'et efterhånden.

Mange venlige hilsener (og kram til terroristen.)

Tove

Connie sagde ...

Tusind tak for din søde besked, Tove! Ja, han ligner jo en englebasse, det kan der ikke være tvivl om - og det er han også til tider ;o)
Det, det handler om er jo nok bare, at jeg skal finde ud af, hvordan jeg tackler ham, når han går helt i "hvalpe-mode" - og så være konsekvent med den beslutning - men det trækker lidt tænder ud en gang i mellem...
Når det så er sagt - så er vi stadig superlykkelige for ham og han bliver overøst med kærlighed fra os begge.... Og nu kan vi faktisk få lov til at kysse ham på mulen - et stort stykke er nået ;o)

Mange hilsner herfra :o)