Prøv selv at se: (oook, tyngdekraften hjælper en smule på vej ;o) )

Dagen i går stod egentlig i hvilens tegn - han havde været på Playdate hos Cosmo fredag eftermiddag, og havde bestemt fået smidt lidt energi fra sig! De fik leget til den store guldmedalje og selvfølgelig kørt en masse macho af.... Cosmo havde Quintos som supportgruppe, så Cassius holdt sig nogenlunde på måtten ;o)
Resultatet var skønt og dejligt: En hamrende træt hund.
Men imellem gårsdagens gode hvileperioder fik han da lidt oplevelser. En gruppe jægere med deres hunde gik jagt ude bag vores mark, og da de var færdige fik Cassius mulighed for at hilse på både mænd og deres dejlige hunde. Det var første gang han mødte andre racer end schæfer, og det gik over al forventning. Han gjorde som en god hvalp bør gør - han var glad, nysgerrig, forsigtig, og viste at han nok skulle opføre sig ordentligt.
Sjovt nok var han mest interesseret i en labradortæve end i en dejlig legesyg spaniel på et år... Han foretrækker åbenbart damer frem for leg ;o)
Også den forholdsvis store gruppe jægere tog han i stiv arm. Han synes bare, de var hyggelige at snakke med... Et socialt lille væsen...
En lille tur på havnen... Skæppeskønt!:

Biler med høj motorlyd var han ikke så glad for i starten - naboens traktor har han en del respekt for, men det bliver bedre og bedre med det.
Han er nu begyndt at gå i haven selv og opholder sig alene derude efter eget valg. Han er også begyndt at løbe derud når han skal tisse - det er bare super.
Kassen, som vi har sat i bilen til ham (Tuuuusind tak for hjælpen Janne ;o) ), er han tilgengæld noget sur på. Han hyler og skriger som en vanvittig, men vi tager lidt træningsture med ham, hvor vi kører i kort tid og ender ud et sjovt sted - det skulle gerne få ham til at acceptere den og falde til ro. Vi er fortrøstningsfulde, selvom hans stemmeleje næsten får bagruden til at vibrere...
Tim har trænet en del med ham er i weekenden og er meget tilfreds med Cassius. Han er virkelig lærenem, så det er jo en ren fornøjelse.
En udfordring, vi har er, at få ham til at være lidt ligeglad med kattene, så de kan færdes side om side. Indtil nu har vi brugt massiv afledning når kattene er i nærheden - så håber vi, det virker på sigt... Vi får at se :o)
3 kommentarer:
Hej " C & C ".
Lige hjemkommet fra Schæferhunde-WM i Randers, hvor vi har set en masse skønne scæferhunde fra hele verden, - er det dejligt at lande på Fyn og se på din site, at det går helt som det skal.
Det ser ud til at I er ved at finde hinanden og måske så småt en dagligdag sammen.
Vi har set en del afkom efter Cassius`s farfar!!!
Den nye verdensmester,- som faktisk kun er 2,5 år gammel !!! - er så tæt i familie at hans ( Cassius´s) farfar,- er morfar til verdenmesteren, håber at du kan følge med !!??
Vi så et par rigtig skønne og driftige hunde, som har samme far som Vera !
Ja der er noget at leve op til, men det jeg vil sige med det hele, er,- at det bliver ikke svært at få noget godt ud af træningen!!
- Det ligger i det gode " blod " !!
Håber ikke at det bliver for vidtløftigt,- bare nyd det hele i fuldt drag !!
Knus Tante/Onkel Janne/Tikki
Hej Igen.
Glemte vist at fortælle dig at den hund der blev nummer 2 til WM,- en svensk hund, har samme far som Vera !!
Så bliver det vist ikke bedre,- prøv bare om i kan få armene ned !!
Janne
Åh hvor er han bare dejlig. Det skønne ved schæferhvalpe er de store ører og poter. Det ser så dejligt kluntet ud.
Han har også et virkelig frækt udtryk, men det ene skal jo passe til det andet. Når du om et års tid står med en velopdragen og lydig vaps, så er det da godt at du har billederne fra nu.
Schæfertæverne fra kennelen er også absolut vidunderlige. Der bliver sikkert ikke noget problem med at få dem afsat til nogle søde mennesker.
De er allesammen lige til at kramme.
Venlig hilsen
Tove
Send en kommentar