Gylle og blæsevejr.... UHHMMM

Så lever man livet - i følge Cassius. Han nyder i fulde drag at snuse/snaske i de skønne gyllestriber på marken. De er heldigvis udtørrede nu, så konsekvenser mærker vi intet til ;o) ... Blæsevejr - det er et hit. Han opfører sig som en hest, der altid bliver lidt "varmere" på en dag med vind... Han bliver lidt mere fjollet og fjantet, når han går tur. Det er bare sjov og ballade. Og så har et godt blæsevejr jo den herlige bivirkning, at de døde grene falder af træerne - og det er noget Cassius sætter pris på. Han samler den ene op efter den anden - store og små - bider i den, triumferer rundt, smider den og napper den næste. En udmærket erstatning for kattene som han altså ikke må løbe efter (når far og mor kigger ;o) )

Som lovet:
Renlighedstræning... Jaaa, det går op og ned. Lige nu er vi en god periode, hvor det er nogle dage siden, han har lavet stort indendørs. Han har desværre fundet et godt sted, hvor han synes det er passende at have toilet - nemlig i vores spisestue, hvor døren til have er. Men som sagt er det nogle dage siden sidst. Vi håber på at det er en permanent situation. Han tisser dog stadig indenfor ind i mellem - og han kan finde på det selvom døren er åben. Der er lidt at arbejde på der.
Dog er der sket en dejlig forandring. Han har jo fået introduceret hundelemmen - den er han ganske tilfreds med. Han har siden den første dag efter introduktionen benyttet den til at komme ind af, og nu er han så småt begyndt at bruge den til at komme ud. Således har han faktisk benyttet den om natten, hvilket vi selvfølgelig er rigtig glade for!!

Så lovede jeg også at fortælle om hans lidt mystiske adfærd, der bringer en del latter i huset. Bedst som Cassius ligger og sover den sødeste skønhedssøvn springer han op!!! Han løber i stor hast til et andet sted og smider sig - og sover med det vuns... Det ligner, at han er kommet i karambolage med en af mine akupunkturnåle, der får stukket ham i den bagerste ;o) - men det jeg ikke er tilfældet, for rygtet vil vide, at brormand Cosmo gør nøjagtigt det samme!!! Så det er vist noget i blodet :oD.... Er der nogen af jer andre, der kan genkende denne lille pudsighed?

Se forresten lige disse her ører - sådan har de set ud i fem hele dage - mon ikke de er kommet for at blive??? :oD

Vi kan i øvrigt med stor glæde konstatere, at selvtilliden efterhånden er helt på plads for Cassius her i vores store hus. Han går os ikke længere lige i hælene, som han gjorde i starten. Han går ofte til den anden ende af huset for at sove i fred og ro - han har ikke behov for, at vi er lige i nærheden konstant. Dette er selvfølgelig en fordel i hans alene-hjemme-træning, der forløber stille og roligt. Vi er jo så priviligerede, at vi kan gøre det lidt over langs, så han aldrig når at blive utryg. Oftest ligger han på den samme spot som han sad, da vi gik ud - helt veltilfreds og uden noget postyr. Helt perfekt. Han har ikke været alene mere end et kvarters tid endnu - men senere i dag skal han være alene en smule længere... Så må vi se :o)

Og så et enkelt foto af Cassius der følger et dejligt pølsespor...Uhhhm... (Han klarer sig rigtig fint - men vi trænger alvorligt til noget vejledning... Så Thomas hører nok pludselig et nødråb ;o) )

Med stoooore hilsner fra Cassius - som nu vejer knapt tolv kilo.... (og ikke længere er til at bære rundt på, til stor glæde for ham, for det gider han godt nok ikke :oD )