De ører der ;o)

Der er noget ubeslutsomhed angående deres position - Han har nogle dage haft Mc-Donalds-ører, eller mågevinger. Det er ikke just vanlig schæfer-elegance, vi møder her, men kær ser han ud!:

Nu er halvdelen af efterårsferien som bekendt gået, og vi og Cassius har haft besøg. Resultatet er Skøøønt! Han ligger nemlig her bagved mig og snorker som en bjørn. Han er godt gammeldags træt og det er noget jeg nyder ;o)

I går havde han nemlig besøg af hende her:

Sif er min brors skønne Rottweiler-Sct. Bernhard blanding, som vejer ikke mindre end 50 kilo. Altså fem gange så meget som Cassius! Hun er en meget kærlig, venlig og legesyg hund, der helt sikkert mente, at Cassius kunne være en glimrende legekammerat. Der gik dog lidt tid inden Cassius var helt tryg ved denne kæmpehund, men langsomt fra en sikker base ved et menneskeben, blev han modigere og modigere. De fik leget, Sif blev træt, Cassius blev træt! Og så er vi jo alle glade!

Hvad angår socialisering - vi er godt nok lidt bagud. Han har selvfølgelig været ude at opleve lidt, men ikke nær så meget, som vi kunne ønske. Han har endnu ikke haft en "gå-gade oplevelse", så det må vi få sat i stand. Det bliver rigtig skægt, for Cassius tror, at alle mennesker, han kan se kun er der for at komme hen til ham. Går nogen forbi ham på gaden, vender han om og hyler op... Det kan han slet ikke forstå. Det samme sker med hunde eller cyklister. Jeg tror, han helt bestemt mener, at han er livets midtpunkt og selve dets mening ;o)

Og endnu en update på kassen i bilen - der er stadig nogle kvaler. Både i går og i forgårs, da han var ude at køre blev han dårlig og kastede op. Det skal så lige siges, at han også har haft dårlig mave disse to dage, så måske er der her en sammenhæng. Det er ihvertfald helt tydeligt, at han ikke skal have spist en masse inden han skal køre bil.
Tim køber i dag lidt mælkesyrebakterier til hans lille mave, og når den er helt i orden skal han have sin ormekur.
Og hvis vi er rigtig heldige, så stopper den kedelige vane, han endnu ikke har lagt fra sig - at nyde maden for anden gang, mens den stadig er varm.... ADRRR, sådan en frisk hundeånde kan sende en til tælling ;o)

Jeg vil stoppe nu, men næste gang jeg skriver vil jeg fortælle om introduktionen til hundelemmen, lidt om alene-hjemme træning, om hans "Ild-I-Røven-Når-Jeg-Sover-reaktioner" - og så alt det, der måtte komme de næste dage.... Hvem ved, måske der er nyt om ørene ;o)