Så er der nedtælling!!

7 dage tilbage!!! Så er de 8 uger gået. Set i bakspejlet, må jeg nok indrømme, at tiden er gået rigtig rigtig hurtigt. Men det var bestemt ikke sådan, jeg oplevede det for bare et par uger siden. Nu rykker virkeligheden lidt nærmere - og alle de praktiske forberedelser kan begynde.
Vi er stadig i gang med at hvalpesikre hjemmet - og det kommer vi jo til at gøre i lang tid endnu. Ingen ved, hvad Cassius lige får kastet sin "kærlighed" på.
Vi har lavet lidt småindkøb af bidesager, men ikke nær nok til at dække vores hus ind - vi må være lidt kreative undervejs. Vi har købt nye mad- og vandskåle, et skønt hundetæppe til kontoret, så han også her har sit sted.

Jeg skal til at undersøge, hvor vi vil have ham forsikret - det ender vist med Dyrekassen, men skal lige læse lidt nærmere. Vi skal have valgt dyrlæge, og vi skal finde ud af, hvor vi gerne vil gå til træning med ham. Lige nu ser det ud til, at Tim vælger at køre til kreds 9 - her er Birgit jo hvalpetræner og så ved vi, hvad vi går ind til ;o) . Det tager godt nok en times tid at komme derop - men god træning er kørslen værd ;o)
Og så kommer alt det, som vi slet ikke har tænkt på :oD

Nå - vi var på et lille besøg hos vapperne i går og kunne konstatere, at det sørme er tæt på, at ørerne står helt til vejrs. Jeg er sikker på, at når vi henter hundene, så er det med schæferører ;o)
Og så er de jo som forventet tiltagende livlige og frække. Og rigtig hårde ved hinanden! (Og ved menneskefingre!!)
For et par uger siden var det rigtig sjovt at de gnavede i fingrene og legede med dem - men det er helt slut! Nu gør det rigtig nas! Jeg kender ihvertfald vejen til kassen med legetøj - og mine fingre bliver ganske hurtigt erstattet med noget lidt mindre følsomt ;o) Bukseben og sko er også et hit - bare tæer er en ren delikatesse!
Jo, det kan ses, at de nu efterhånden er så gamle, at de snart kan komme hjemmefra.

Inden vi får lov til at hente de skønne vapser, skal de selvfølgelig have lavet tatovering... De små pus, jeg kan da næsten ikke holde ud, at de bliver nødt til det. Jeg håber, det er hurtigt overstået! Thomas har sagt, at vi er velkomne til at komme når de skal tatoveres - jo, det kan bestemt give mening at opleve det - måske for at få afmystificeret det lidt - men jeg tror ikke, jeg vil bryde mig særligt om det. Ni grædende hundehvalpe på en gang er vist mere, end mine nerver kan holde til - så jeg tror vi springer over! Så tror jeg vist, at jeg hellere vil være lykkeligt uvidende og så bare modtage en blåøret hvalp ;o)

Til sidst et billede af Cassius - 6 uger, 6 dage gammel: