Kors, hvor er de dog kære!!!

Nu har vi endelig set de skønne hvalpe. Superlækre og fuldfede ;o)

De er nu godt og vel en uge gamle, og har allerede taget 300 gram på. Vera er en supermor, der er kærlig og påpasselig og bare tager sig godt at sine børn. Hun er altså et pragteksemplar af en hund - det er en stor fornøjelse, at skulle have en af hendes børn med hjem!!

Vi havde den store fornøjelse af at holde et par af de søde små... Det eneste, de kan lige nu er, at lede efter patter, spise og sove - og det var så det, de gjorde. Tim faldt pladask i, da han hørte de sjove lyde, som sådan en søgende hundehvalp siger - og den kvitterede med en lille tissetår på hans bukser - Vera ryddede naturligvis pænt op ;o)

Vi var vældig overraskede over, hvor hurtigt de små vapser kunne bevæge sig, når Vera lagde sig ned til dem. Det er nogle iltre nogle, skulle jeg hilse at sige! Tim optog en lille lydløs filmsekvens med kameraet - måske jeg kan hitte ud af, at lægge den ind her.... Det må jeg lige arbejde på.

Vi har aftalt, at besøge dem igen på søndag - det passer så fint på vejen hjem fra Sjælland. Kennelejeren, der hedder Thomas, anbefaler, at vi ser dem så ofte som muligt i ugerne inden Cassius kommer hjem til os. På den måde har han jo allerede lært os lidt at kende. God ide, synes jeg - jeg ville ikke have noget i mod at flytte ind ;o) . De er bare superlækre, ja de er ;o)

Nå, nok for nu... :oD