tirsdag, august 29, 2006

3 uger, 5 tilbage :o)

Stadig fuld knald på udviklingen af C-Holdet ;o)





Jeg må gentage mig selv - det er imponerende, som naturen kan indrette sig!
Det er kun to dage siden, vi så banditterne og alligevel kan vi tydeligt se, at der er sket noget... De stavrer rundt - løber lidt fjollet, men kan faktisk få fart på nu. Og så logrer de med deres skønne små strit-haler... Det er så kært! Og de har den fineste hale-rejsning, når de er ude på løjer.... For det er de nu! De har fået glimtet i øjet og slås velvilligt indbyrdes. De går til angreb på hinanden og napser som om, de aldrig havde bestilt andet - og tæppet får også en rusker... Eller - et fornuftigt forsøg ihvertfald ;o)

Dagens store begivenhed (eller livets måske): Deres første "faste" måltid. Vi var så heldige, så Birgit og Thomas ventede på vi kom, så vi kunne overvære denne hyggelige begivenhed. Det var lidt spændende, for Vera har været rigtig god til at levere mælk i rigelige mængder, så måske var hvalpene slet ikke sultne. Disse tanker blev gjort til skamme - hundene havde en glubende appetit på Birgits hjemmelavede havresuppe - de spiste rub og stub. Støvsugede de sidste rester op af skålene.... Men så faldt de også alle omkuld bagefter. Det var helt sikkert et måltid med substans! Ikke en lyd fra kassen i en times tid - og havde jeg ikke insisteret på at pille ved dem, så havde de helt sikkert sovet meget længere!











Men jeg fik så vækket de fleste, og vi nåede da lige at få endnu en morsom oplevelse med inden vi kørte.... De har et stykke tid både kunne bjæffe og hyle - men i dag var der en af hunnerne, der gøede og knurrede!! Stor og farlig schæferhund!! Det kom helt fra halespidsen.... Hende er der vist ingen, der skal løbe om hjørner med ;o)

Vi fik også lov til at se Cassius på toppen - han var bestemt farlig og måtte simpelthen mule Cosmo, der vist var lidt mere søvnig... Jeg er sikker på, at gengældelse venter snarest!! Det bliver super at følge dem de næste uger - fra nu af bliver de bare frækkere og frækkere... Og bisserne mere og mere spidse! Det er nu, der begynder at gå sko til ;o)

Næste besøg - desværre kommer Jannie ikke med alligevel, men vi vil prøve at få det til at hænge sammen med et besøg på fredag - og så springe weekenden over.... Så har jeg sikkert også rigelige abstinenser til vi ser dem igen ;o)

Til allersidst en lille opfordring til at skrive en hilsen her på bloggen... Det kan gøres enkelt ved at trykke på "comments" der findes i højre hjørne i alle indlæggene. Det vil glæde os :o)

Og lad mig så præsentere: Cassius The Dog:


1 kommentar:

Connie sagde ...

jaaa, han er NUSER - Vi glæder os vildt til at lære ham at kende...

Vi skal se dem igen i morgen. Det bliver til en del ture til Ørbæk, men det er altså super at følge de små krapyler der... Og fedt at vi på den måde kender Cassius inden vi får ham hjem....

Krammedyr.... Håber sørme han er til den slags .. Lige nu ligner han og de andre sådan nogle små bamser som man bare MÅ kramme på :oD