Og i går besøgte vi så vapserne igen! De er nu i stand til at kravle ud af fødekassen, og de har indtaget hele bryggerset. Nu skal der for alvor være fart på Vera - der er nok af oprydning. Thomas samler til gengæld aviser ind, for han har sit arbejde med at sprede aviser og fjerne dem igen efter brug ;o)
Nå, vapserne bliver jo mere og mere mobile. De bevæger sig noget mere omkring og er også begyndt at lege med hinanden. Man kan langsomt fornemme en bedre kontakt, synes jeg - men det bliver nok forstærket en masse i de næste dage.
Og så er deres tænder i fuld gang med at bryde igennem gummerne. Små fine og spidse torturinstrumenter, som Vera ganske givet bliver meget træt af inden længe. Det er der til gengæld råd for, for i morgen, når hvalpene fylder tre uger, så får de deres første måltid. Jeg kan ikke huske præcis, hvad det er, de får lov at smage til at starte med, men det vender jeg tilbage med senere. Når så hvalpene langsomt bliver sluset over på rigtig mad, så får Vera lidt mere fred... Håber jeg for hende.... Det må godt nok gøre nas!!
En anden sjov ting, vi så igår var, at de er begyndt at drikke vand af skålen. Det så rigtig sødt ud. Jeg er vældig fascineret af de ting, som de instinktivt kan - de er ualmindeligt kompetente sådan nogle små hundehvalpe!
Vi har i denne uge planlagt hele tre besøg. Thomas siger, at jo oftere jo bedre så vi vælger at tage ham på ordet i denne uge ;o)
Jannie kommer på besøg i næste weekend, så hun skal selvfølgelig se hundene, det er klart. Vi har så valgt både at køre derop fredag og søndag, når vi alligevel er på de kanter. Men jeg kan jo ikke vente helt til fredag, så vi kører også derop i morgen, tirsdag.
Besøgene går på samme måde hver gang. Vi venter ved døren indtil Thomas har lukket Vera i bryggerset ved hvalpene. Derefter sætter vi os lidt ned og gør os klar med en bunke hundguffer. Vera bliver så lukket ud i køkkenet til os og vi hilser på hende. Hun kender udemærket det ritual - hun fiser direkte hen til bunken og venter ivrigt på, at noget lander i hendes mund ;o) . Jeg er sikker på, hun synes de besøg er herlige ;o)
Derefter går vi ned og hilser på de små. Det kan jeg jo slet ikke få nok af - som regel kommer Vera ned og giver dem en tår mælk og går lidt til og fra. Vi er så hos hvalpene indtil de falder til ro igen. Der kan godt gå en rum tid med det - men jo mere, jo bedre, synes jeg :oD
Så sætter vi os i køkkenet - Thomas laver som regel en kop kaffe, som vi hygger over. Vi får os en sludder mens hundene hviler. Det er rigtig hyggeligt.
Inden vi kører igen, så går vi atter ned til hundene - de er så søde og jeg kunne jo blive hængende der. Tim skal næsten trække mig ud derfra. (Han er også solgt, men har åbenbart mere selvkontrol end mig :oD )
Der plejer næsten at gå et par timer med det - jeg synes jo det er rigtig dejligt for os, men med ni hvalpe må det være en ordentlig mundfuld for familien. Det er nok heldigt, at det "kun" er otte uger.. så får de deres hjem i fred igen... Det bliver sikkert en ordentlig omvæltning efter al det uro....
Og så til sidst! Cassius er blevet udpeget blandt de tre hanner. Han er grå og har tydeligt tre hvide tæer på den ene bagpote. Den anden grå hanhun har også lidt hvid farve på bagpoterne, men det er helt ude på tåspidserne. Cassius´ er tre hele tæer.
Tim har haft ham oppe og nulret med ham til han faldt i søvn. Hermed er det en realitet - Tim er solgt til stanglakrids - Cassius har snøret ham ;o)
Billeder følger - vi tager nogle i morgen :o)
Uha, det blev langt... - Men sådan kan det jo gå, vi skulle jo gerne have det hele med :oD
mandag, august 28, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja, det er altså en superskønt måde at købe hund på - det kan virkelig anbefales. Men hold da helt fest, hvor tiden er lang :o)
De hvide tæer er der flere af hundene, der har. Cassius har så tre hele hvide tæer mens hans grå bror, der kommer til at hedde Cosmo har hvidt helt ude på tåspidserne. Og så er der også nogle af hunnerne, der har hvidt på tæerne. De er derfor svære at genkende på billeder... Meeen... Vi har taget nogle af Cassius i dag - og de kommer på bloggen om et øjeblik... :o)
Så i øvrigt den lækre trøje, du havde strikket til salg på qxl - Tim mente så ikke, at det var noget for store farlige schæferhunde :oD ...Og det har han jo nok ret i - men sød, det er den ihvertfald :o)
Send en kommentar