Det var nytåret...

Og det gik bare strålende! Mon ikke, de fleste hvalpeejere synker en ekstra gang og krydser fingrene den første nytårsaften? Vi gjorde ihvertfald, selvom vi på ingen måde havde grund til at tro, at Cassius ville blive bange for lys og lyde.
Nu bor vi jo ude på landet, og derfor udfordrede vi skæbnen en smule, da naboen, der bor nogle hundrede meter væk, begyndte at fyre lidt af ud på aftenen. Vi tog vapperen og gik en tur på marken i lyset og larmen - Cassius var bestemt ikke ligeglad, men bange var han absolut ikke. Han opførte sig som om, han så katte, harer, koteletter og ø-pølser, der blev kastet op i luften med det formål, at han skulle gribe det og nedsvælge det.... Ok - hunden kom i snor, vi skulle ikke risikere noget. Da klokkens slog tolv og der kort efter var godt med støj udefra, lå han bare og drejede hovedet... Undrede sig...Og faldt i søvn. Og så gjorde vi det samme ;o)

Det nye år har egentlig ikke budt på de store sønderrivende oplevelser for Cassius - nok tværtimod. Vi har haft rigeligt at se til, og Cassius har måttet undvære lidt af den vanlige opmærksomhed. Ikke at han har klaget specielt over det - lidt pjevs og lidt bæren rundt på legetøj er det blevet til, men de store protester er ikke kommet - endnu!! For vi skal i gang med at renovere, og det betyder at den lille hund må vige pladsen en anelse. Min far kommer i morgen og bliver i et par uger for at sætte et rum i stand - det bliver spændende at se, hvordan hunden tackler de nye rutiner. Generelt har han været meget omstillingsparat, så mon ikke det kommer til at gå fint. Desuden er min far faldet pladask for det lille uhyre, så sådan en alliance skal nok falde Cassius til gode..... Sådan var det med Meck - han og min far havde deres egne små ritualer, som vi forresten kunne blande os uden om. Noget tyder på, at vi gentager successen ;o). Sådan er det jo med bedsteforældre ;o)

Når vi nu er ved det at have besøg - det er tidens største udfordring. Cassius går simpelthen op i ekstase, når der kommer nogen. Og han har virkelig svært ved at falde ned igen. Vi har valgt at aflede ham en masse - det virker så længe vi vifter med godbidderne, men stopper vi, så bliver gæsterne overøst med kærlighed i hidtil uset omfang..... Ikke alle synes det er sjovt, for Cassius har yoyo-ben, kreativ stemmeføring og helt friske tænder at sige go´daw med... For ikke at nævne hans aromatiske ånde...
Vi har snakket lidt med trænerne i kreds 9 om sagerne og kan konkludere, at det vi allerede gør nu er rigtigt - vi skal bare fortsætte og være konsekvente... Same procedure...... ;o)

Vi har også snakket med dyrlægen om en løsning på Cassius´ uvane med at æde afføring - vi er godt og grundigt trætte af det, men han kunne ikke lige stille op med noget brugbart. Nogen siger, det går over, men jeg synes han nu er for gammel til, at det giver mening.... Opdragelse... Jooo.... jaaaa... Vi må se.

I går startede året på træningsbanen, og Tim var ovenud tilfreds med det lille vidunder - de trænede lineføring og Cassius var supergod. Dejligt, når tingene lykkes. De er nu gået i gang med de indledende øvelser til (langtids-)afdækning - se, med det energiniveau Cassius lægger for dagen, så tror jeg, Tim har fået sig en udfordring her. (Sådan har jeg også tænkt med alt det andet, men det er faktisk gået som en leg - Credit til Jakob og Birgit for gode fif og tricks!!)

OG SÅ! Nu må jeg have oprejsning!! Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, holdt vi en hyggelig spor-eftermiddag i mellem jul og nytår. Vi fik en masse gode tricks, Cassius klarede sig OK og vi hyggede os.
I den forbindelse fortæller jeg om en episode, hvor Cassius gør det der, I ved nok, som hanhunde gør, når de udviser dominans. Nu vil jeg ikke sige ordet, for da jeg sagde det i disse herlige fynboeres selskab, kiggede de alle undrende på mig, overvejede hvad jeg mon snakkede om, og smilede stort, da de fandt ud af det!!! Her på Fyn hedder fænomenet nemlig NØKKER.... Der, hvor jeg kommer fra (Nordsjælland), hedder det PINKER - og DET havde de aldrig hørt før.... smile smile... ;o)
"Det må jeg undersøge nærmere", tænkte jeg, og jeg tog kontakt til en diskussionsgruppe på nettet, der handler om hunde. Her lavede jeg en lille og MEGET uvidenskabelig undersøgelse og resultatet blev:
Nordsjælland: Pinker
Sydsjælland: Pinker/Gimper
Fyn: Nøkker
Sønderjylland: Pinker/Humper
Vestjylland: Humper
Vendsyssel: Jumper

Så ta´ den fynboere.... Pinker er jo nærmest nationalt :oD

Ak ja, så har man vist for meget tid ;o) ......

Nå men - Cassius er nu fyldt fem måneder, tænderne er næsten skiftet og vi gør klar til en omgang lømmel igen. Lige nu har vi stilhed før stormen - han er stille, rolig, kærlig, glad, legesyg og napser mindre og mindre. Han er helt tydeligt nået til den sjove fase, hvor ting skal afprøves en ekstra gang, men han er på ingen måde ubehagelig - faktisk er det lidt sjovt. Tim knokler lidt med at få ham til at aflevere sin træningsbold, for det er da meget sjovere, at Tim løber efter ham. Og at komme for at få snor på, når vi nu leger lige så godt? Hvorfor dog det? Og bare fordi man kommer hen, sætter sig ned og får sin godbid, er det da ikke ensbetydende med, at man skal blive så snoren kan hægtes på halsbåndet.... Jow, der er charme på drengen ;o)

Til gengæld har han opdaget, at katte, der sidder stille er væsentligt farligere end katte, der løber væk... Hvordan han har lært det, ved vi ikke, men vi ved, at han tit og ofte stikker næsen lidt langt frem..... Så måske han har fået læst og påskrevet? I så fald er det fuldt fortjent ;o)

Billeder... som jeg sagde i starten, har vi haft en del at gøre, så nye billeder er restordre.... Meeeen... I skal da ikke snydes for en lille konkurrence:

Hvis jeg siger: Kendt gyserfilm om teenagere i skoven - hvad siger du så???? Billedet taler for sig selv!!!