Vi kørte hjemmefra om formiddagen juleaftensdag, klar til tre timers kørsel og et par luftere undervejs. Cassius klagede som sædvanligt ikke det mindste over turen, affandt sig bare stille og fredeligt.
Da vi nåede frem mødtes vi med min bror, min niece, deres hund Sif og min lillesøster. Herfra kørte vi direkte til Melbylejren, hvor hundene skulle slippes løs og give den gas... Det gjorde de også, men lidt anderledes, end vi havde forventet!!
Cassius viste sig som en ægte schæferhan - han hylede og skreg, når søde Sif nærmede sig og hun stoppede pænt op og lod kyllingen i fred. Han tøede lidt op som tiden gik, men at lege kom de aldrig til. Cassius syntes det var langt mere spændende at lege i klitterne med de to piger, så det gjorde han.... Sif, der er lidt tungere og lidt ældre, var med på spøgen et godt stykke tid, men måtte tilsidst blive ved siden af sin far og kigge på de unge og friske... Det samme gjorde vi ;o)
Jeg vil tro at hyggen varede omkring halvanden time - alle var godt mast igennem, hundene var dødtrætte. Klar til en rolig juleaften.
Et hurtigt smut forbi min Far og sige hej og så videre til Hillerød, hjem til Tims forældre, hvor vi skulle holde juleaften. Cassius opførte sig noget nær eksemplarisk, men rent forebyggende kom han i bilen under spisningen og da der skulle pakkes gaver ud. Det fungerede super for os alle sammen, selv vores forventning om en meget frisk hund ved sengetid blev gjort til skamme. En lifletur med både stort og småt og så i seng. Cassius gik omkuld i det øjeblik vi slukkede lyset. Og så sov han til klokken 9.10 dagen efter... Gooooooo´ hund ;o). (Hvad jeg aldrig tidligere har afsløret her på bloggen er, at Cassius er rigtig god til at sove rigtig længe... Vi kan sagtens ligge og gasse den til klokken ti om formiddagen. Han gasser da bare med ;o) )
1. juledag. Morgenmad hos min far, hygge med familien og Cassius igen eksemplarisk. Både min far og mine svigerforældre kommer på besøg i januar måned - jeg tror de bliver voldsomt overraskede, når de ser Cassius i vante omgivelser ;o)
Siden kørte vi til Frederiksberg, hvor vi skulle besøge vores gode venner. Her var det bestemt på Cassius´ bekostning. Han spenderede det meste af dagen i bilen og kom kun ud til et par luftere. Ikke at han klagede... Han fik til gengæld en masse oplevelser på de små ture - der er trods alt mere gang i den på Frederiksberg end herude, hvor kragerne har madpakker med.
Omkring klokken 21 vendte vi næsen hjemad. Og omkring midnat kørte vi ind på gårdspladsen. Vi tænkte, at nu måtte Cassius trænge til en ordentlig tur på marken, men nej.... Tim forsøgte, men Cassius insisterede på, at han skulle IND. Og det kunne kun gå for langsomt. Han hylede og bjæffede i håb om, at det ville bringe ham hurtigere indendøre - og han brugte ikke så meget som et sekund på at snuse.
Ind kom han, langt om længe. Fik lidt aftensmad og så på hovedet i seng.... Tænk, at han kunne sove efter den lange tur!
Konklusion:
Cassius er en rigtig *hænge-r..*. Han hyler op og gemmer sig bag mors og fars ben, når de store hunde vil lege.
Cassius er et ægte barnebarn! Opfører sig eksemplarisk hos bedsteforældrene, så de ALDRIG kunne tro, at han også kan være et skarn.
Cassius er rigtig god til at ligge i sin kasse i bilen - selv mange timer accepterer han uden at kny.
Cassius ÆLSKER at være herhjemme. Elsker sin have, elsker sin mark, elsker sin kurv, elsker sengen, elsker sit tæppe, elsker sit legetøj, elsker sin madskål!!, og så ææææælsker han sin far og mor! (Det er sørme ligefør, han elsker kattene ;o) )
Status:
Cassius vejer nu lige omtrent 22 kg og er 55 cm høj. Han er tiltagende kælepotte - i nat vækkede han mig ved at lægge sig ovenpå mig og naskede mig i hele ansigtet. Siden lagde han sig helt tæt på og skulle gennemnusses. Vi startede med at blive urolige, for sådan plejer han ikke at opføre sig, men efter lidt tid accepterede vi, at det eneste der foregik var lidt kærlighedsudveksling. Joooo, der sker skønne ting med kræet.
En anden skøn ting: Bideriet er kraftigt aftagende. I stedet for at bide finder han nu noget legetøj, som vi så leger lidt med. Senere må vi øve ham i at acceptere, at vi ikke altid vil lege med ham når han vil. Lige nu er vi bare glade for, at han stille og roligt kontakter os på den rette måde.
Nytårsaften kommer til at gå stille for sig - vi skal bare være herhjemme, spise lidt god mad og så hygge lidt. Heldigvis bor vi så langt væk, så fyrværkeri aldrig kommer rigtig tæt på. (Han er forresten blevet udsat for både brag og raketter og han er fuldstændig ligeglad... Skøøøønt!)
Og så glæder vi os til at træningen starter op igen den. 9. januar - det bliver dejligt!
Med ønske om et dejligt og fredeligt nytår fra os alle!
Vi ses i det nye år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar