lørdag, september 09, 2006

En skøn dag!!

En dag helt og aldeles i hundenes tegn. Det er jo noget, vi kan lide.... Men jeg starter selvfølgelig med det vigtigste, nemlig hvalpene ;o)
Nu er der kun gået to dage siden sidst, så der er jo ikke sket noget bemærkelsesværdigt - og så en smule alligvel.
Vi kommende ejere er så superheldige, at Thomas og Birgit allerede starter på renlighedstræningen nu. Det gør de på den måde, at hundene går på aviser og besørger der. Langsomt vil de så rykke disse aviser mod døren således at hundene vælger at besørge tæt på døren - på den måde er der jo lagt grunden for, at vi, når hundene kommer hjem, faktisk kun skal gøre jobbet helt færdigt i vores eget hus. Det er jo herligt! I øvrigt har hundene fået lov til at gå ud i en gård, hvor de også besørger. - Og udforsker verdenen, det er klart.

Og når vi nu er ved udforskningen - det er en fornøjelse at se et kuld hvalpe, der har så meget mod på livet - uden forbehold og uden angst overhovedet. De er nysgerrige og driftige og har imponerende gåpåmod. De undrer sig tydeligvis, når de får præsenteret noget nyt og ukendt, men der går kun et øjeblik, så har de erobret genstanden og nedlagt byttet ;o)
De er 100% trygge og er i den grad præget på mennesker. De lægger sig helst i nærheden af menneske og sætter man sig på gulvet, går der kun et øjeblik før man er overmandet af logrende hvalpe. Ja, jeg kan slet ikke få nok ;o)




En anden ting, som viste sig i går var, at Vera nu i det små er begyndt at opdrage på dem. Hun siger fra på en stille og rolig facon - napser med de små bisser, hvis de små overskrider hendes grænser. Indtil nu virker det rigtig sundt og godt - Det bliver spændende at se, hvordan hun tackler den udfordring hvalpene giver hende de næste uger... Festlighederne er jo kun lige startet ;o)

Nå, tilbage til den skønne dag i går - vi ankom hos Thomas og Birgit allerede ved totiden og fik chancen for at være sammen med hvalpene mens de var tip-top friske. Det synes jeg jo er rigtig sjovt - der viser de virkelig, hvad de er lavet af ;o). Herefter ankom Anja og Bjarni sammen med deres søn Albert. (Det er Cosmos kommende familie). Og lidt senere kom Malene og Uffe, som er ejere af Tintin, hvalp fra A-kuldet - nu 14 mdr gammel.
Efter hygge med hvalpene og en masse hundesnak begav vi os hen til et dejligt stort område i nærheden, hvor der var rigelig plads til sporlægning til Vera og Thomas, Anja og Quintos, Uffe og Tintin og Birgit og Bellis. Bellis er hvalp af B-kuldet og 8 mdr.
Det var rigtig sjovt og rigtig hyggeligt at være med til dette - og som fuldstændig uvidende omkring det at gå spor, var jeg jo meget imponeret over samtlige hunde - og førere.... Det fik mig bestemt ikke til at glæde mig mindre til at få Cassius hjem ;o) Jeg lider alvorligt af hundeabstinenser!!!


Dagen sluttede 6 timer efter vi var kommet, hjemme hos Thomas og Birgit, hvor hvalpene blev fodret for sidste gang med havre iblandet deres mad. Nu gælder det den rene hvalpefoder :o)

Det var en skøn dag, hvor vi havde fornøjelse af at være sammen med mennesker, som er lige så vilde med hunde, som vi selv. Og hvor vi endnu en gang glædede os over vores valg af kennel. Jeg havde aldrig drømt om denne gæstfrihed og interesse. Jeg synes det er enestående. Det gør det nemt at være køber, og det gør det rigtig sjovt og trygt at være køber!

Tilsidst må der lidt ekstra pral til: Hvalpene er nu registrerede og deres HD-index kan måles. I dette øjeblik ligger det på 125 - og det må man jo sige er rigtig flot!
Og så skal jeg da heller ikke glemme at nævne, at hvalpenes onkel Veicco (Veras kuldbroder) netop er udtaget til DM. Jo.... Det gode blod fornægter sig ikke ;o)

Næste besøg - jeg håber, det kan lade sig gøre mandag eller tirsdag - for der er godt nok længe til onsdag! Vi må se, om vi kan få det hele til at passe.

Til sidst et nuserbillede af Cassius...:

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej igen Cassius' mor.

Utroligt som de små vapser udvikler sig hurtigt, men for pokker hvor er de skønne. Jeg er helt sikker på at Cassius bliver alle tiders præmiehund. Det skulle være forbudt at være så dejlig :), man får jo helt ondt i øjnene af al den skønhed.

Tiden nærmer sig, og I behøver snart ikke at skulle afsted hjemmefra for at lege med ham, for meget snart er han HJEMME (lyder det ikke godt ?)

De bedste hilsener fra
Tove :)

Connie sagde ...

Ohhh, du kan tro, det lyder godt. I dag er der præcis 3 uger til. Stadig uoverkommeligt længe, men i det mindste er der mindre tid tilbage, end der er gået ;o)
Lige nu nyder vi bare at se al den udvikling hos alle hundene. Det er rigtig sjovt at følge. Og så er de allesammen så superlækre - jeg forstår så udemærket, at det giver lidt kriller ;o) (Der kan stadig lægges billet ind på en tæve, hvis det skulle blive for slemt ;o) )

Tak for din hilsen ;o)

Connie